På søndag stiller vi uret tilbage til vintertid, som også er dansk normaltid.
Jeg har brugt de regnvåde efterårsdage på at opdatere hjemmesiden og få styr på kursus beskrivelserne. Vintertid er her hvor efterspørgslen efter friluftsliv er kraftigt faldende, selv om vinteren byder på mange gode udendørsdage og aktivitetsmuligheder. Vinteren er der, hvor der hverken er myg eller flåter som generer, hvilket gør vinterfriluftslivet til en skøn aktivitet.
Nå men det giver jo mening først at kaste sig over de kursusbeskrivelser, der er efterspørgsel på hen over vinteren og foråret. Derfor er det også de løsningsfokuserede kurser, som har fået første prioritet.
Løsningsfokuseret kompetenceudvikling vinter og forår 2025/2026.
Nedenfor kommer 4 gode muligheder for kompetenceudvikling hen over vinteren og ind i foråret.
Introduktion til Løsningsfokuseret metode (LØFT), som henvender sig til alle der arbejder med mennesker. Det kan være indenfor ledelse, HR, coaching, konfliktløsning, mentoring, patientbehandling, borgermøder, i pædagogisk arbejde, på skoler mm.
Kursus i Løsningsfokuseret metode på Myndighedsområdet. Er henvendt til medarbejdere i kommunernes børn-, unge- og familie- afdelinger, som arbejder indenfor rammerne af Barnets Lov.
Løsningsfokuseret fordybelse og metodesupervision. Henvender sig til medarbejdere, som har deltaget på et af de 2 ovenstående forløb og som har grundlæggende viden om metodens antagelser og har tilegnet sig praktiske færdigheder.
Kursus i forandringsfokuseret (LØFT) mødeledelse. Har fokus på at give deltagerne konkrete værktøjer til møder, som sætter inddragelse og forandring i fokus.
Du kan selvfølgelig få sammensat lige nøjagtig det forløb du ønsker. Det kræver at du afsætter en time og byder på en kop kaffe, hvor vi afdækker behov og ønsker.
Jeg håber vi ses til Løsningsfokuseret (LØFT) kompetenceudvikling






