Vil du styrke dit forandringsfokus?

3 dages introduktion til Løsningsfokuseret metode
Uanset om du ønsker at skabe en forandring i dit personlige liv, på dit arbejde, i dit team, i din organisation eller i din virksomhed, så kan det løsningsfokuserede forandringsfokus være til hjælp.
Målgruppe:
Kurset henvender sig til alle der arbejder med mennesker. Det kan være indenfor ledelse, coaching, konfliktløsning, mentoring, patientbehandling, borgermøder, pædagogisk arbejde mm.
Indhold:
På kurset vil du blive introduceret til de løsningsfokuserede antagelser, grundbegreber og værktøjer. Kurset vil i høj grad have fokus på træning og praktiske færdigheder.
Dag 1 arbejder vi med strukturen i samtalen. Vi træner spørgsmål, udfordrer antagelser, justerer mindset og kommer overordnet gennem elementerne i den første løsningsfokuserede samtale.
Dag 2 går vi yderligere i dybden med første samtale og berører nogle af de elementer deltagerne har øvet i praksis siden dag 1.
Dag 3 arbejdes med elementerne i den opfølgende samtale og kompetencerne i samtalens forskellige elementer styrkes yderligere, på baggrund af deltagernes praktiske erfaringer i brugen af metoden.
Den løsningsfokuserede samtale er et håndværk, som læres ved at blive praktiseret. Det forudsættes derfor at deltagerne er aktive på kurset og øver sig mellem de 3 kursus dage.
Hvad er løsningsfokuseret metode?
Den løsningsfokuserede metode (Solution-focused brief therapy, SFBT) blev udviklet i slut 70érne af Steve de Shazer og Insoo Kim Berg. Metoden har siden dengang været under løbende udvikling og forandring og i dag findes der forskellige “skoler” indenfor metoden. Alle der arbejder med metoden har dog et fælles mindset i synet på mennesker og forandringer.
Pris:
Pris pr. deltager: 3500 kr. plus moms ved minimum 10 deltagere.
Prisen inkluderer ikke lokaler, forplejning mm. Det planlægger du sammen med dine medarbejdere eller dine medkursister. Erfaringsmæssigt giver 15-25 deltagere det største læringsudbytte.
Kontakt mig gerne hvis du vil høre mere om kurset “Introduktion til Løsningsfokuseret metode” eller har spørgsmål til hvordan du kan bestille. Kurset kan også planlægges til at foregå ude.
Ring: 20989417
Mail: michael@forfri.dk
Fordybelse:
Kurset giver en introduktion til den løsningsfokuserede metodes (videnskabsteoretiske) antagelser, begreber, spørgsmålstyper, struktur, menneskesyn og praktiske færdigheder. Efter kurset vil du have grundlæggende kendskab og mulighed for at anvende metoden på et meget overordnet niveau.
Vil man implementere metoden i sin organisation eller praksis, anbefales det at man tilkøber det løsningsfokuserede metodeværksted, hvor man arbejder dybere ind i metodens mange facetter og muligheder, både på praktisk og teoretisk niveau.
Om mig:
Jeg blev uddannet i den løsningsfokuserede metode i 2007 og har siden dengang suppleret med en række løsningsfokuserede kurser, konferencer, workshops og uddannelser i ind og udland.
Jeg har undervist en række fagpersoner i metoden. Sundhedsplejersker, pædagoger, lærere, socialrådgivere, tandplejere, familiebehandlere, ledere og en lang række af andre faggrupper. Mange af stederne jeg har undervist har man valgt at implementere metoden bredt i organisationen.
Ønsker du FORFRI´s nyhedsbrev kan du tilmelde dig herunder.