Kursus i Løsningsfokuseret mødeledelse henvender sig til mødeledere som søger konkrete værktøjer til facilitering af møder der sætter inddragelse og forandring i fokus.
Vil du lede møder med et solidt forandringsfokus?
En løsningsfokuseret tilgang hjælper med at skabe et klart billede af den ønskede forandring, samt de ressourcer og kompetencer, der kan hjælpe med forandringsarbejdet.
Kombineret med en model, der strukturerer LØFT tilgangen i en visuel og transparent ramme, kan man facilitere møder med et solidt forandringsfokus.
Er du blevet nysgerrig på at lede og facilitere møder efter LØFT modellen? Måske er nedenstående noget for dig?
Indhold:
Kurset i mødeledelse klæder deltagerne grundigt på til mødeledelse med et klart fokus på inddragelse og forandring. Kurset kan evt. ligge i forlængelse af Intro til LØFT.
- Vi arbejder med den gode mødeforberedelse og udarbejdelse af det gode formål.
- Hvordan man får inddraget alle som ligeværdige parter i mødet, herunder inddragelse af sårbare børn, unge og familier.
- Hvordan inddrages forskellige fagligheder, så deres faglighed kommer bedst muligt i spil.
Kurset sammensættes efter deltagernes behov og tager udgangspunkt i de møder deltagerne vil styrke deres kompetencer indenfor, uanset om det er inddragende netværksmøder, Samarbejdsmøder, borgermøder, tværfaglige møder, personalemøder mv.
Varighed:
Kursets konkrete indhold afspejler deltagernes behov og varigheden tilrettelægges ud fra det. Et gennemsnitligt kursus løber over 4 dage a 4 timer pr. gang.
Kurset har fokus på at udvikle deltagernes praktiske færdigheder og det forudsættes derfor at deltagerne er aktive på kurset og praktiserer metoden mellem de 4 kursus dage. Efter kurset vil deltagerne have mulighed for at anvende metoden i mødeledelse og træne videre på egen hånd.
Pris:
Du får et konkret tilbud når vi har lagt rammerne ift. indhold, varighed og antal af deltagere.
Prisen inkluderer ikke lokaler, forplejning mm. Det planlægger du sammen med dine medarbejdere eller dine medkursister. Erfaringsmæssigt giver 20-25 deltagere det største læringsudbytte.

Hvad er løsningsfokuseret metode?
Den løsningsfokuserede metode (Solution-focused brief therapy, SFBT) blev udviklet i slut 70érne af Steve de Shazer og Insoo Kim Berg. I dag findes der forskellige “skoler” indenfor metoden. Alle der arbejder med metoden har dog et fælles mindset i synet på mennesker og forandringer. Læs mere om LØFT
Kurser og træning i Løsningsfokuseret metode
Introduktion til Løsningsfokuseret metode henvender sig til alle der arbejder med mennesker. Det kan være indenfor ledelse, coaching, konfliktløsning, mentoring, patientbehandling, borgermøder, pædagogisk arbejde mm. LØFT intro giver den første grundlæggende viden om metodens antagelser, begreber, spørgsmålstyper, struktur, menneskesyn og praktiske færdigheder. Læs mere
Løsningsfokuseret fordybelse er velegnet til dem som vil bevæge sig dybere ind i den løsningsfokuserede praksis og ind i metodens mange facetter og muligheder, både på praktisk og teoretisk niveau. Læs mere om Løsningsfokuseret fordybelse
Om mig:
Jeg blev uddannet i den løsningsfokuserede metode i 2007 og har siden dengang suppleret med en række løsningsfokuserede kurser, konferencer, workshops og uddannelser i ind og udland. Jeg har undervist en række fagpersoner i metoden. Sundhedsplejersker, pædagoger, lærere, socialrådgivere, tandplejere, familiebehandlere, ledere og en lang række af andre faggrupper. Læs mere om mig
