Implementering af LØFT i organisationer
Implementering af LØFT i organisationen og fastholdelse over tid kræver et særligt fokus på mange planer.
Organisatorisk tilpasning
Erfaringsmæssigt går der ikke lang tid fra de første medarbejdere er uddannet i metoden til de begynder at efterspørge forandringer i organisationen.
- Det kan være ændringer i dokumenter og skabeloner, som medarbejderne får øje på kunne blive mere løsningsfokuserede og forandringsbeskrivende.
- Det kan være ønsker til ændringer i mødestruktur eller måden møder ledes på ift. at gøre dem mere ressource orienterede.
- Det kan være forslag til måder at optimere arbejdsgange på eller forslag til helt nye tiltag.
- Det kan være forslag til uddannelse af medarbejdere og ledere andre steder i organisationen for at LØFTe metodens potentiale endnu mere.
Implementering af Løsningsfokuseret metode i en organisation er således også en ændring af organisationens kultur og måde at tænke på. Jo mere forandringsparat og fleksibel organisation kan være i processen, des lettere vil implementeringen af metoden blive.
En engageret og løsningsfokuseret ledelse
Ud over kulturændringen vil en fuld implementering også kræve en anden måde at lede på. Lederne skal vænne sig til at rollen som leder ændrer sig og lederen i højere grad leder løsningsfokuseret. Lederne skal derfor også have træning i metoden og kunne anvende den i møder med medarbejderne. På den måde “viser de vejen” ved at lede løsningsfokuseret. Derfor bør alle ledere deltage aktivt i uddannelse og metodesupervision, så de kan understøtte medarbejderne i fastholdelse efter endt undervisning.
Uddannelse og fastholdelse
Som en del af opstarten og samarbejdet med FORFRI laver vi en klargørings- og implementeringsplan, der giver den bedst mulige start, samt understøtter at metoden kan fastholdes i virksomheden over tid. Løbende metodesupervision, temadage, workshops og introkurser til nye medarbejdere er gode værktøjer, som kan understøtte implementering og fastholdelse af den ønskede forandring i organisationen.
Vil du vide mere?
Er du nysgerrig på om det giver mening at bringe det løsningsfokuserede forandringsfokus ind i din organisation, så lad mig endelig høre fra dig.

