Fordybelse og læring

Det løsningsfokuserede metodeværksted

Det løsningsfokuserede metodeværksted er velegnet som opfølger til kurset 3 dages introduktion til løsningsfokuseret metode. Efter dette vil du have viden om metodens antagelser, begreber, spørgsmålstyper, struktur, menneskesyn og praktiske færdigheder. Du vil have viden/kendskab til metoden og teknik, det vil sige tekniske færdigheder i anvendelse af metoden.

Vil du implementere metoden i din organisation eller bevæge dig dybere ind i den løsningsfokuserede praksis, vil du have glæde af metodeværkstedet, som hjælper dig ind i metodens mange facetter og muligheder, både på praktisk og teoretisk niveau. Du får et mere erfaringsbaseret forhold til metoden og dine kompetencer vil blive styrket, både hvad angår samtaler og “mindset”.

Jeg betragter den løsningsfokuserede metode, som et praksisbaseret håndværk. Du kan læse dig til hvordan man bygger et hus. Du kan også få kendskab til forskellige tekniske færdigheder, som du kan anvende til at bygge huset. Det er dog først når du begynder at bygge huset i praksis, at du får omsat din viden og dine teknikker til praktiske færdigheder. I den proces kan det være hjælpsomt med en coach, der kan hjælpe dig med at forfine dine teknikker og holde dig på sporet.

Det er det som metodeværkstedet vil hjælpe dig med. På metodeværkstedet vil du i en mindre gruppe på 4-6 personer på sparring på din anvendelse af metoden og få nye perspektiver på din løsningsfokuserede praksis. Målet er at du får kompetencer både i bredden og i dybden, så du kan forfine din praksis.

Vi arbejder med billede og lyd, så hvis du har mulighed for at optage dine samtaler og arbejde med dem i metodeværkstedet giver det endnu mere læring.

Gruppepris for det løsningsfokuserede metodeværksted: 2000 kr. pr. time ved maks. 8 deltagere.

Ønsker du FORFRI´s nyhedsbrev kan du tilmelde dig herunder

Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.